Familien Christensen/Brosbøl.

Niels Christian Christensen

Karen Marie Pedersen

Christen Brosbøl Christensen

Lene Marie Nielsen

Anthon
Brosbøl

Mads Christian Brosbøl

Mette Kirstine Jensen

Efterslægt


Efterslægt










Artikler om

Mads. Chr. Brosbøl


Til Forsiden.

Find en person

Nyt

Galleri

Baggrund

Kontakt

Den første der er registreret som bærer af Brosbøl navnet, er Christen Brosbøl Christensen født i den 8. Maj 1876, han var tredje søn af Niels Christian Christensen og Karen Marie Pedersen. Herefter får de to brødre Anthon og Mads Christian også Brosbøl som efternavn.

Herfra kommer mange til at bære navnet, enten som efternavn eller mellemnavn.

Nedenstående Artikel af C. C. Andersen blev bragt i Familie Journalen omkring 1965-66

Nedenstående artikel stammer fra en avis fra Vejen egnen, er fra 1964, og har overskriften:
”Levede sin barndom blandt rakkere…

Den 90-aarige kedelpasser Mads Chr. Brosbøl. Vejen, udtrykker i denne samtale sin uforbeholdne kærlighed til Vestjylland.

#Sophus_M_B

En arbejder-pioner fylde 85 år.

M. Chr. Brosbøl, Rosengade 23 c, Vejen, fylder fredag den 7. Februar 85 år.  


Det stod næppe skrevet i stjernerne, at landmandssøn Mads Chr. Brosbøl, der fødtes i Skjern 7, februar 1884 skulle blive en af arbejderbe-vægelsens største forkæmpere i Vejen.
På fødselsdagen 85 år efter kan M. Chr. Brosbøl se tilbage på et rigt liv som næppe er blevet mange andre forundt, på en livsbane, hvor der har været skuffelser, men også på en indsats, som har været med til at præge Vejens udvikling, og som i alderdommen giver mange lyse minder.

Efter konfirmationen kom M. Chr. Brosbøl i lærer som mejerist på Hanning mejeri for den efter datiden svimlende løn af 20. Kr. om måneden plus kost. Efter udstået læetid, arbejdede Brosbøl i flere år som vikar på omegnens mejerier, herunder mejeriet i Spjald, hvor han var i et par år.


For at kunne forsørge kone og barn, sprang han fra og fik arbejde i en grusgrav, hvor man leverede sten til Ringkøbing-Ørnhøjbanen, der var under anlæggelse. Brosbøl skulle holde maskinerne i orden samt passe salget af øl, og det sidste gav næste en lige så stor ugeløn som det første. Da banen var færdig flyttede Brosbøl med sin familie til Ørnhøj, hvor han begyndte som rejsepost til Ringkøbing.

Da arbejdet på havnen i Hvide Sande blev sat igang omkring 1911, blev Brosbøl lokomotivføre på ralbanen der førte grus og beton til byggeriet, og kom her på nært hold ind på arbejderbevægelsens problemer.

Efter at have kørt lokomotiv ved høfteanlæggene i Hvide Sande og senere ved en mergelbane, oplevede Brosbøl en vinter med delvis ledighed, og den var ikke let at komme igennem.


Brosbøl fortæller, jeg tror jeg søgte 50 pladser den vinter, og jeg fik svar fra margarinefabrikken Alfa i Vejen, hvor jeg kom til at virke henved 40 år.
Der begyndte jeg i 1917, og det var en virkelig god arbejdsplads.
Det første år arbejdede jeg som kedelpasser, men kom senere over til maskinerne
og blev
maskinpasser.
D
et blev i Vejen på Plantagevej 4 at hans livsgerning kom til at udfolde sig, her blev

han valgt til formand for den nystiftede Kedel- og Makinpasserforenig i Vejen, et
hverv han røgtede i 15 år.
Pudsigt nok, siger han, blev det sporten jeg først kom i berøring med, og som ivrig

gymnast var jeg med i den nu nedlagte Vejen Gymnastikforening.

Han var med i oprettelsen af De unges idræt og DSU.
Senere blev han tillidsmand for de faglige grupper på Alfa og var medvirkende til
oprettelse af Alfa-fonden, der nu yder pension til ældre medarbejdere på Alfa.

Også i Arbejdernes Fællesorganisation har han øvet en indsats, han var formand fra 1928-36, og det var under hans formandskab, at bygningen blev rejs og indviet. Han var med til at oprette en fagforening i Bække. I 24 år var han medlem af bestyrelsen for Socialdemokratiet i Vejen, hvoraf 11 år var som kasserer og ti år som formand, som tak blev han udnævnt til æresmedlem.


Bland Brosbøls mange betydelige tillidshverv gennem årene kan nævnes: Medlem af skolekommissionen i 8 år, kasserer i menighedsrådet i 25 år, hvor det var hans indsats, at den nuværende præstegår kom til at ligge i byen, og ikke udenfor, som visse kredse ønskede. Han var envidere medlem af sundhedkommissionen i ca. 20 år, i bestyrelsen for Dansk Arbejde gennem 30 år, heraf 15 som kasserer, foruden en lang række andre tillidshverv.

I 1960 kunne Brosbøl fejre sit guldbryllup, men mistede sin hustru i 1967. Han boede til sin død i 1970 i sin hyggelige pensionistbolig i Rosengade.


Ovenstående er et sammendrag af tre artikler i aviser fra Vejen området, den ene fra 1969.

Sophus Marius Brosbøl Jensens erindringer.


Min barndoms by Vejen aldrig jeg aldrig glemmer – men Hillerød blev mit livs by jeg stadig har så længe jeg lever. Så er det tankerne går og minderne kommer frem, nu vil jeg skrive lidt om dem, så meget jeg nu kan huske. Så året 1914 kunne jeg begynde, det bliver en længere forklaring.

Jeg er født i 1909, året 1914 er det år hvor jeg begynder at huske min barndom fra. Vi kom til stationsbyen Vejen i 1917 da min far havde fået stilling som kedelpasser på Alfa margarine fabrik, det blev hans arbejdsplads resten af hans liv.


Jeg kom i Bakkely skole, som var moderne på sit område, efter mit syn dengang. I Vestjylland Hanning-Sædding skole, hvor vi kom fra, var der kun to klasser og nu til Bakkely skole i Vejen by, der var 7 klasser, jeg begyndte i 2. klasse og gik ud af 7. klasse i året 1923.

Det var 6. år jeg husker af mange årsager. Lærerne på skolen var en overlærer og 2. damer og 3. herrer, dygtige men også skrappe til tider, jeg var nervøs når mine lektier ikke var i orden.
Klokken 8. om morgenen blev der ringet med klokken, mange gange stod man fem minutter før, og kikkede i sin salmebog om man nu kunne det vers som man havde for, det var også vigtigt at kunne det, jeg tror det var tredje klasse hvor vi havde overlærere og han begyndte med at læse fadervor, og salmevers sang vi så, han var vores regnelærer husker jeg, jo vi lærte både lille og store tabel, samt regnebøger med brøker og rente og rumindhold, det gik nogenlunde for mig, men det var ikke bedste fag.


Verdenshistorie, tegning, naturlære, sang og gymnastik, var det jeg kunne bedst, nu husker jeg vores tegnelærer særlig godt, han var så hidsig, jeg tror nok han var den vi bar mest respekt for. Nå men tegning gik fint med lidt ros, så kommer det alvorlige, en dag i middagstimerne hvor vi havde fri, gik jeg ind i klassen ved siden af tegneklassen, det skulle jeg ikke have gjort, fem af mine klassekammerater havde væltet blækhuse på bordene og havde det sjovt, det var ikke lige mig, så jeg forsvandt hurtigt, efter dette syn ringede klokken og vi skulle have tegnetime. Nu kom vi på vores pladser i tegnestuen, den var ikke som andre klasser, hvis jeg kan beskrive det sådan, et lille rundt bord forneden på gulvet, deromkring skolebænke der var i tre højder og i en buet form, på øverste række var der jo flest pladser, den var altid lidt særpræget.


Vores tegnelærer var som jeg har skrevet om, hidsig, men dygtig, sæt jer sagde han da vi begyndte timen, og så vil jeg vide hvem der har været inde i 4. klasse i middagsstunden, de skal rejse sig op, tavshed. Så var der en 2-3-4 og så kikkede kammeraterne på mig, for jeg havde jo lige set ind i klassen, så mit eget jeg sagde, du må hellere op at stå også. Læreren udbrød, og Bøl også, han havde lagt mærke til mig, fordi jeg legede så tit med en af hans døtre, men jeg slap ikke af den grund, det blev takserer til 3 slag af spanskrøret som satte sine mærker på os alle 6 drenge.
Jeg havde nok ikke rejst mig op, hvis jeg havde vidst at det blev til spanskrør, jeg havde jo intet gjort, bare lige set ind, men jeg turde ikke fortælle det til far og mor da jeg kom hjem, så det var ikke rart.


Skolen var som sådan god at gå i for eksempel dejlig stor sal, hvor vi havde gymnastiktime og sang med en meget dygtig lærer som jeg så op til, og som jeg begyndte at gå til undervisning i Violin.
Det var de tre sidste år medens jeg gik i skole, men selve undervisningen i violinspil foregik hjemme hos ham privat, sidst på sommeren året 1923 gik jeg så ud af 7. klasse, jeg blev 14 år den 20. oktober, og da var jeg så færdig i Bakkely skole inden min konfirmation, min far havde nemlig fået en læreplads til mig som mejerist ved mejerifaget.


Det var så hvad der huskes fra selve skolen, nu bliver der lidt udenfor at fortælle, som også skal med fra min barndomsby. På min 10. års fødselsdag fik jeg en gave af mine forældre, en violin, og derfor kom jeg til at få undervisning hos vores sang og musiklærer de sidste 3. år jeg gik i skolen, men jeg måtte selv betale for undervisningen, hvordan?

Far og mor havde købt hus! Villa, dengang skulle der jo også mange penge til, jeg fik en by plads efter skoletid der gav 3 kroner om ugen til mig, det skete at der vankede drikkepenge, som var mine egne, men de 3 kroner – det kostede undervisningen – jeg tror det var en halv time om ugen, som min lærer fik, han havde mange elever. Såvel i vores skole som i privat undervisning i musik var han streng, når jeg ikke var helt sikker på mine lektier på violinen, var det nu ikke så sært, så var det bare om igen, og lille rap af buen oven i hovedet, men jeg kunne li ham, han var jo også vores gymnastikleder, både i skolen og til aftenskolen om vinteren.


Til glæde for os drenge, når søen i anlægget var frosset til, om dagen i skoletimerne var det på skøjterne det gik i stedet for gymnastik.
Der fik jeg og andre af mine kammerater lært begyndelsen i denne sport. Om sommeren var det med fodbold og så en tur ned at bade i Vejen å, den gang var jeg bange for at komme under vandet med hovedet, men ingen vej uden om, der var læreren også frisk, vi skulle have hovedet under vandet, ellers ville kammeraterne smide os bangebukse der ikke var, ud i åen. Siden dengang har jeg været en vandhund og lært at svømme både der og i Kongeåen ved den gamle grænse.
Åen der, var lidt bredere og dybere, men det var i fritiden vi var der, jeg måtte ikke for mine forældre, det endte da også med en forskrækkelse for mig, og mine kammerater.


En varm sommerdag løb vi de 5 km. Til Kongeåen, og så skulle der jo ske noget, kapsvømning, et godt stykke hen til broen, hvor vi skulle slutte, det var sjovt og spændende, men ’av!’ hvad var det, det blødte på min mave, en rids på langs ikke så dyb men sved og blødte, der havde været en af de pæle der under krigen stod i åen med pigtråd som grænse mellem Danmark og Tyskland, for at ingen skulle komme over den vej, det varede lidt før alt det blev fjernet, så havde der været den ene pæl tilbage, som jeg fik et ordentlig chok at skulle klare, der måtte jo ikke komme blod på min skjorte, jeg var ikke særlig glad før det gik over, det var en af mine ’gale’ streger – det bliver ikke dem alle som kommer med på papiret.


Nu der er begyndt at skrive om fritiden, jo der er lidt endnu, men noget går i glemmebogen. De sidste par år som dreng derhjemme på Plantagevej 5 i byen Vejen, fik jeg mig en ny byplads d.v.s. det var ikke med at aflevere varer til forretningskunder, nej det var som indsæber hos en barbermester, men kun tre dage om ugen. Onsdag, fredag og lørdag fra skoletiden når den var slut om dagen, om lørdagen var den dag der var mest at gøre. Det kostede 25 øre for barbering og 75 øre for klipning.
Jeg mødte klokken 13 og til 22 om aftenen, påske og pinsedagene kunne klokken godt blive 24 før jeg fik lov at gå hjem, da var fingerspidserne også tyndslidt, men jeg fik 5 kr., for de 3. dage, det var 2 kr. mere end i manufakturforretningen for alle ugens dage, og så blev der jo lidt mere fritid, den vil jeg også fortælle om.


På en gård 1. km uden for byen kom jeg meget, der var 2 sønner, en på alder med mig, den anden 3-4 år ældre, dvs. mig selv på 9 år, Gunnar 10 og Holger 13 år, de havde værelse sammen, hvor vi kunne hygge os på forskellige måder, f.eks. spille Dam og Skat, udendørs var det noget helt andet.

Brødrene havde hver deres Salonriffel, og så var det om hvem der var bedst til at ramme plet. Ude ved roekulerne havde vi lavet en lille skydebane som skulle efterligne de rigtige, vi var engang flere drenge, så var det meget spændende hvem der var den dygtigste.

Holger var den ældste og skulle hjælpe sin far med gården, så det var Gunnar og jeg der altid var mest sammen, gik sammen til skoven med hver sin riffel, jeg lånte Holgers. Vi var efterhånden ret skrappe til at skyde og fik ram på skovduer som jeg fik med hjem, jeg husker min bedstemor var på besøg og dem skulde hun nok gøre klar til middag, sagde hun, for mor var ikke så glad for det arbejde.


Da vi drenge gik med Salonriffel må det siges og skrives, at vi vidste hvor farligt det var at have med at gøre, der skete heller aldrig noget. Så havde jeg en andet hobby i fritiden, det var med at fange sommerfugle og Guldsmede, og på de ca. tre år havde jeg mange cigaræsker med glas lagt over, hvor mine sommerfugle sad nok så flot med en nål stukket lige igennem og vingerne spredt ud, de var flotte mange af dem, dengang kendte jeg navnene på alle dem jeg havde, i dag hvor jeg tænker tilbage, hvor kunde jeg vær på jagt efter en sjælden en og så kunne man løbe indtil man fik den i nettet. Det var jo så spændende når man fik en sjælden art med dens flotte farver, min lærer i naturlære i skolen, var også meget lærerig for os børn, både angående fugle blomster mm.

Det skete at vi alle i klassetimer i naturlære en sommerdag tog os med i skoven, så skulle vi finde flotte blomster, og en pause i den dejlige skov, gennemgik han så med os, navnene på dem, og det vi skulle lære til næste natur time, f.eks. hvad der var kronblade, støvbægre og mm. – nå nu tror jeg at jeg vil slutte det med skolen, det var noget jeg glemte at skrive om da jeg fortalte alt det andet fra de første skoleår.


Nu til sidst vil jeg dog fortælle at min barndomsby var en rigtig fodbold by, det kommer i mine tanker i disse dage hvor jeg ser VM i fodbold i fjernsynet. Jo i Vejen by var næsten hele byen til fodboldkamp når der var ”Meterdagskamp” dvs. i første række, det var Vejen Århus-København der sloges om førsteplads, det var årene 1919 – 20 – 21 – 22, altså de år hvor jeg var skoledreng, og vi drenge spillede også meget den gang. De to skoler Bakkely skolen og Byskolen, det var vores gymnastiklærer der klarede det når vi skulle spille mod hinanden om formiddagen fra 10 til 12, jeg husker at mine fodboldstøvler var af de bedste, de var meget hårde ude i støvlesnuden, det blev borbudt at spille med den slags senere.


Da jeg rejste hjemmefra far og mor og kom i lære som mejerist, gav jeg min bror Søren dem, for fodbold skulle stadig spilles, i dag (1990) er Vejen fodboldspillere helt ude og svømme, men sådan kan det jo gå. Det var for mig ligeså, jeg var jo ikke altid en artig dreng. Det jeg tydeligt husker, var da min far sagde til mig, hent en kæp (en gren) det gjorde jeg selvom jeg vidste godt, at jeg skulle have tærsk m(bank) af den, jeg var 8-9 år og havde ødelagt et par nye bukser som min mor havde syet.

I sandgraven var vi drenge suset på enden ned af de stejle skrænter, der var ikke noget at sige til at min mor fortalte far det. Og så en anden gang, da var jeg blevet ca. 11-12 år og vi var flyttet fra Bakkebo til villaen på Plantagevej 5 som mine forældre dengang havde købt, det var da jeg efter skoletid havde det job som indsæber hos barberen. Det var onsdag, fredag og lørdag aften, jeg fik 5 kroner om ugen. De 5 kroner gik i sparebøssen og min musikundervisnings lærer, men drikkepenge fik jeg mange af og det fortalte jeg aldrig far og mor, hvad jeg havde og hvor mange så jeg kunne godt gå i biografen, jeg skulle selvfølgelig sige hvor jeg gik hen, så en aften havde jeg sagt til mor, jeg var gået hen hos Gunnar, men så gik jeg i biografen i stedet for, selv om jeg havde været det dagen i forvejen, men et andet program dvs. 2 dage i træk, derfor var det nok at at jeg løj for min mor.


Så skulle det bare blive helt tosset, for min kammerat kom og spurgte efter mig, og jeg havde jo sagt til min mor at jeg var henne hos ham på visit og da far kom hjem og hørte det, så tog han mig udenfor og jeg har aldrig set min far så vred som den gang, da fik jeg en ordentlig gang stryg, så jeg var nødt til at gi mig til sidst, græde mine tårer uden mor så det, men nu kan jeg godt se det fra min fars side. Det var en lære streg jeg altid kan huske, for min mor og far var både milde og søde ved os børn, jeg var jo den ældste, måske derfor skulle jeg mønstres til det bedre? Når der var fødselsdag, fik vi gaver, og ligeså til jul, min første violin fik jeg da jeg var 9 år af far.


December 1923 kom jeg i lærer i mejeristfaget, dvs. jeg rejste et par uger før hjemmefra da jeg var blevet 14 år d. 20 oktober, min far var ven med mejeribestyreren Niels Mads Nielsen på Hanning-Sædding Andels mejeri, måske det var derfor, at jeg fik en læreplads i så ung en alder, og jeg fik et værelse i privat huset sammen med deres mindste søn, Svend, der var 11 år.

Den første tid før jeg skulle over og bo på værelse sammen med første mejeristen og sønnen Mads, der var anden års elev, det var et stort værelse lige oven på selve fryse og kedelrummet. Foruden de to, altså i alt i mejeriets gang, var vi mejeristen en førstemejerist og 2. års elev mejerist, mejeribestyreren Rita, men hun kom først over i mejeriet når smørret var færdiglavet, da hun kom smørret i Dritler af 50 kg, så kom jeg som 1. elev.


 


Gårdmand Niels Christian Christensens efterslægt

------------------------------------------------

1-Gårdmand Niels Christian Christensen f. 9 Okt. 1829, Sønder Lem, Ringkøbing, d. 25.8.1914, Aarup, Hanning

 +Karen Marie Pedersen f. 20 Aug. 1843, Stavning, Ringkøbing, d. 24 Jun. 1921, Hanning

|--2-Henriksine Christensen f. 1 Okt. 1870, Skjern, d. 25 Okt. 1895, Sønder Lem, Ringkøbing

|--2-Peder Christensen f. 30 Jan. 1873, Skjern

|   +Anna

|--2-Christen Brosbøl Christensen f. 8 Maj 1876, Skjern, Ringkøbing, d. 30 Aug. 1967, Ølgod, Ribe

|   +Lene Marie Nielsen f. 12 Sep. 1877, Ølgod, d. Maj 1958, Ølgod

|  |--3-Christian Brosbøl f. 6 Jul. 1899, Hanning, d. 16 Jan. 1989, Ølgod

|  |   +Anna Kristine Sørensen f. 16 Nov. 1903, Hjemmet

|  |  |--4-Elisa Brosbøl

|  |  |--4-Nanna Marie Brosbøl

|  |  |   +Jens Andreas Iversen

|  |  |--4-Lilly Lene Marie Brosbøl

|  |  |--4-Kirsten Mary Brosbøl

|  |  |--4-Svend Aage Brosbøl

|  |  |   +Kirsten Weiergang Meier

|  |  |  |--5-Ivan Meier Brosbøl

|  |  |  |   +Kirsten Kviesgaard f. 13 Dec. 1970, Videbæk

|  |  |  |  |--6-Miriam Kvisgård Brosbøl

|  |  |  |  |--6-Simon Brosbøl

|  |  |  |  |--6-Rebekka Kvisgård Brosbøl

|  |  |  |--5-Lars Brosbøl

|  |  |  |--5-Kåre Brosbøl

|  |  |--4-Søren Kristian Brosbøl

|  |  |--4-Gert Kristian Brosbøl

|  |--3-Peder Brosbøl Christensen f. 10 Dec. 1900, Hanning, d. 14 Okt. 1972

|  |   +Anna Pedersen f. 21 Aug. 1903, Ørslevkloster, Viborg

|  |  |--4-Martin Brosbøl

|  |  |   +Gerda Marie Madsen

|  |  |--4-Johannes Brosbøl

|  |  |   +Elly Solvej Nielsen

|  |  |--4-Kristian Brosbøl

|  |  |   +Andrea Marie Sortberg

|  |  |--4-Thorkild Brosbøl

|  |      +Thora Møller Flink

|  |--3-Henrika Marie Brosbøl f. 24 Feb. 1903, Ådum, Ringkøbing, d. 1987, Ølgod, Ribe

|  |--3-Anna Brosbøl f. 18 Jul. 1906, Ølgod, d. 11 Jul. 1964, Varde

|      +Thomas Rasmus Thomsen f. 31 Maj 1899, Ølgod

|--2-Anthon Brosbøl f. 9 Dec. 1878, Holsted, Ribe, d. 30 Jan. 1959, Amtssygehuset Brørup

|   +Kirsten Marie Jensen f. 25 Dec. 1871, Hanning, Ringkøbing, d. 3 Okt. 1932, Sygehuset i Tarm

|--2-Mads Christian Brosbøl f. 7 Feb. 1884, Skjern, d. 1970

    +Mette Kirstine Jensen f. 14 Okt. 1890, Ringkøbing

   |--3-Sophus Marius Jensen Brosbøl f. 20 Okt. 1909, Brejning,, d. Sep. 2001

   |   +Rigmor Marianne Hermansen f. 19 Feb. 1908, Astrup, Mariagerfjord, d. 1994

   |  |--4-Randi Brosbøl

   |      +Michael Christensen

   |     |--5-Anne Brosbøl Christensen

   |     |   +Dennis Willer Direktør

   |     |  |--6-Sandra Willer

   |     |  |--6-Marcus Willer

   |     |--5-Erik Brosbøl Christensen

   |         +Katja Lindberg

   |        |--6-William Mads Brosbøl Lindberg

   |        |--6-Niklas August Majland Lindberg

   |      +Richardt Rolsted

   |--3-Karl Kristian Brosbøl f. 10 Nov. 1912, Ringkøbing, d. 12 Dec. 1983, Odder, Århus

   |   +Agnethe Elisabeth Holm f. 25 Apr. 1913, Ålborg, d. 8 Maj 2001, Odder, Århus

   |  |--4-Lars Peter Brosbøl

   |  |   +Bente Margrethe Skødt Hanen

   |  |  |--5-Kirsten Brosbøl

   |  |  |   +Daniel Raahauge

   |  |  |  |--6-Walther Brosbøl Raahauge

   |  |  |  |--6-Alfred Brosbøl Raahauge

   |  |  |--5-Jens Christian Brosbøl

   |  |      +Anne Ravnborg

   |  |     |--6-Julie Brosbøl Ravnborg

   |  |     |--6-Marie Brosbøl Ravnborg

   |  |   +Inger Alice Søbstad

   |  |--4-Mads Carsten Brosbøl

   |      +Anni Knudsen

   |     |--5-Morten Brosbøl

   |     |   +Anni

   |     |  |--6-Emil Brosbøl

   |     |  |--6-Eah Brosbøl

   |     |  |--6-Eja Brosbøl

   |     |--5-Simon Brosbøl

   |     |--5-Troels Brosbøl

   |     |--5-Adam Brosbøl

   |--3-Signe Sofie Brosbøl f. 5 Maj 1915, Ringkøbing,, d. 12 Dec. 1991, Vejle

   |   +Viggo Bøllingtoft f. 23 Jun. 1913, Vejle, d. 19 Maj 1973, Vejle

   |  |--4-Rita Bøllingtoft

   |  |--4-Lotte Bøllingtoft

   |  |--4-Viggo Bjørn Bøllingtoft

   |--3-Søren Peder Brosbøl f. 12 Mar. 1918, Vejen,, d. 2003 ?

   |   +Helga

   |  |--4-Helge Brosbøl

   |  |   +Anni

   |  |  |--5-Rene Brosbøl

   |  |      +Christa

   |  |--4-Søren Christian Brosbøl

   |  |--4-Ulla Brosbøl

   |  |--4-Mona Brosbøl

   |--3-Karen Marie Brosbøl



#Pioner_Brosboel

Sophus’ Erindringer

Mads Christian Brosbøl

Kirsten Brosbøl
Miljøminister i perioden
Feb. 2014 - juni 2015

Fotos af Rigmor og Sopus.

Mads Christian Brosbøl var en kendt og respekterer man i Vejen, der er skevet adskillige artikler om hans liv hans oplevelser, tanker og mening om livet.

Artiklen herunder der stammer fra Familiejournalen er blot en af artiklerne, far Vejle Amts Folkeblad findes der en hel række artikler, hvoraf nogle er bragt herunder.